Tilbud

Sete varer

Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Nedsat pris! 035 - Vinter 13 Forstør

035 - Vinter 2013

Ny vare

I Cykelmagasinets vinternummer er der blandt andet et interview med arrangøreren af 6-dagesløbet Michael Sandstød, klummer fra Chris Anker Sørensen og Mads Würtz Schmidt og test af fire hometrainere. Deruover har to af markedets mest avancerede komfortrammer også været til test.

Flere detaljer

40,00 kr inkl. moms

-25,00 kr

65,00 kr inkl. moms

Yderligere information

Replik

Der er stadig stemning og fest
Vi har mødt løbsdirektør Michael Sandstød til en snak om nye sportslige og underholdningsmæssige tiltag, om seksdagesløbenes fremtid og om synergieffekten mellem tradition og fornyelse.

Et cykelår på godt og ondt
Chris Anker Sørensen ser tilbage på året, der gik. Han er ikke alt for glad for situationen i cykelsporten og har ingenting til overs for Tyler Hamilton og hans bog.

Made in Denmark
Længe før kyllingen fra Tølløse blev udklækket, var kyllingerne fra Team Chicky World flyvende på den internationale cykelsportsscene. Cykelmagasinet kigger tilbage på dengang, Danmark fik sine første professionelle hold.  

Tour de France for cykeltosser
Forfatteren og cykelentusiasten Jesper Ralbjerg har med sin blå Eddy Merckx-cykel været på rundtur i Tour de France-land. Det er der kommet en udmærket kør-selv-guide ud af.

SHOW ME YOUR BIKE
Denne gang er vi taget væk fra landevejen og langt ind i skoven med Christian Terry og hans  29” meget specielle mtb.

Dopingfascination og bagepulver
Klummeskribent Martin Riis Rasmussen er fascineret af Hamiltons bog og irriteret på blåøjede cykelsportsfans. Og så synes han stadig cykelsporten er smuk.

Vintertanker
Mads Würtz har haft en sæson med et par spektakulære sejre i blandt andet tidskørsler. Den kommende sæson kommer til at foregå på Michael Skeldes nye hold Team CULT Energy.

Solskinsrytteren
Han vandt sin første sejr i A-klassen i 1984, og 20 år senere stod han øverst på skamlen endnu engang. Cykelmagasinet har mødt Søren Petersen, som med sine 45 år kunne være far til flere i feltet.


Tour

COSTA BLANCA PAKKEN
En hurtig søgning på internettet viser, at der er masser af pakketilbud at vælge mellem, som tilbyder både hotel, cykler til leje og guidede ture. Cykelmagasinet greb muligheden for at afprøve konceptet i Calpe.

Mallorca revisited
På Cykelmagasinet er vi efterhånden temmelig rutinerede Mallorca-farende, og nu har vi for første gang besøgt øen i november.


Profil

CeramicSpeed gearer op
CeramicSpeeds grundlægger Jacob Czismadia var netop hjemvendt fra træningslejren på Gran Canaria med danske Team Saxo-Tinkoff, da Cykelmagasinet mødte ham i firmaets lokaler i et industrikvarter i Holstebro.
 
En nybegynder på banen
Ballerup Cykelarena vil gerne have flere ind og prøve kræfter med banen. Cykelmagasinet tog imod tilbuddet og sendte en absolut novice af sted.

Det kører for Argentinas cykelskole
Vi har talt med  præsidenten for det argentinske cykelforbund Marcelo Lanzi om, hvorfor Argentina de sidste ti år har fået succes i cykelsporten.

Dansk cykeliværksætter i Mallorcas smørhul
Mange kender Palma og Alcudia som udgangspunkter for en cykeltræningsferie på Mallorca. En dansk iværksætter har dog valgt den lille by Selva tæt på bjergene som base for et luksuspensionat, der henvender sig til cykelfolket.

Du yder, hvad du spiser
Den nyudgivne bog ”Sports Nutrition for Endurance Athletes” ved Monique Ryan anmeldes af triatlet og sportsernæringskonsulent Kaisa Ilvesmäki-Jakobsen.

Test

SÅ er det tid til Hometraineren
Det er ikke særligt sjovt, men det virker. Cykelmagasinet tester fire hometrainere.

Luppen
Vi har testet hjulsæt fra Crankbrothers, Vintertøj fra Marcello Bergamo og muskelstimulator fra Compex

Komfort uden kompromisser
Hvad bygger oplevelsen af komfort på en racercykel på?
Vi har testet to af markedets mest avancerede komfortrammer.

Sport

24 timer i helvede
Når man aldrig rigtigt har kørt et cykelløb før, er det temmelig ambitiøst at kaste sig ud i et 24 timers løb. Måtte TV3 Sportens Jasper Stadum erkende.