Tilbud

Sete varer

Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Nedsat pris! Bogen om cykling Forstør

Bogen om cykling

Ny vare

Bogen om cykling er den første af sin slags herhjemme og hjælper nybegyndere og øvede cykelryttere inden for alle discipliner med at forbedre deres teknik, planlægge træningen og komme i bedre form.

Flere detaljer

På lager

125,00 kr inkl. moms

-24,00 kr

149,00 kr inkl. moms

Yderligere information

Velkommen til cyklistens træningshåndbog
– Bogen om cykling


Cykling er en unik sport – mange af os lærer det grundlæggende i en ung alder, ofte
før vi bliver introduceret til nogen anden form for sport. Og det er så det, ikke mere
hjælp, bortset fra en eventuel cykelprøve i skolen. Det er synd, fordi enhver – uanset
alder eller evner – kan blive bedre og nyde deres tid på cyklen mere med blot en lille
indsats og planlægning.


Denne bog er en reaktion på, at der findes meget lidt information, som kan hjælpe
nye og erfarne cyklister til at forbedre sig på både det tekniske og fysiske plan. Frem
til nu har elitetrænere vogtet over den form for information – som for øvrigt er mest
nyttig for professionelle ryttere. Bogen om cykling er den første informationskilde,
som er rettet mod alle cyklister – uanset deres erfaringer og mål – og som desuden
samler alt det nødvendige for at skabe store forbedringer i både færdigheder og
form.


Hvem er denne bog skrevet til?
Vi har ganske enkelt skrevet denne bog til enhver, der ønsker at forbedre sin cykling.
Måske går du og mangler en udfordring og har vendt din opmærksomhed mod
cykling. Eller måske vil du prøve en ny form for cykelsport og har lyst til at skifte din
racer ud med en mountainbike. Eller måske har du kørt den samme disciplin i årevis
og leder efter nye indspark, som kan forbedre dine resultater. Er du en af dem – eller
enhver anden for den sags skyld – så er denne bog skrevet til dig. Du skal bare interessere
dig for cykling.


Hvad indeholder bogen?
Vi har sammensat bogen, så du kan læse den fra start til slut, eller du kan hoppe ind
og ud af kapitlerne alt efter dine erfaringer og de gode råd, du leder efter. Kapitlerne
bevæger sig fremad i logisk rækkefølge, men der findes masser af fremhævede tips
overalt, som er interessant læsning, hvis du lige har nogle minutter tilovers, inden
du hopper op på cyklen.